Problemer med at se e-mailen?
Læs den i din browser

Pressemeddelelse

 

OK15: Løn, lokale løsninger og et bedre psykisk arbejdsmiljø


CFU og Finansministeriet har i dag udvekslet krav. Højt på CFU’s dagsorden står sikringen af reallønnen:
 
”Vi vil prioritere, at de ansatte i staten får en lønudvikling, der sikrer reallønnen. Vi har vist mådehold, da krisen var på sit højeste. Nu er det tid til, at vi atter får lønstigninger, der rent faktisk kan ses på lønsedlen”, udtaler formand for CFU Flemming Vinther.
 
Ud over generelle lønstigninger vil CFU arbejde for:

  • at de absolut lavest lønnede medarbejdergrupper i staten får et reelt lønløft
  • at den danske model styrkes lokalt
  • at det psykiske arbejdsmiljø forbedres på de statslige arbejdspladser

Flemming Vinther uddyber:
 
”De absolut lavest lønnede i staten skal tilgodeses. Det er vores mål, at ingen ansat i staten får en fast grundløn, der er mindre end 19.500 kroner. Jeg er oprigtig glad og stolt over, at vi i CFU-fællesskabet er enige om, at de lavest lønnede medarbejdergrupper skal prioriteres og have ekstra i lønningsposen.”
 
Og Flemming Vinther fortsætter:
 
”Det er helt centralt, at vi styrker dialogen mellem tillidsrepræsentanter og ledere på den enkelte arbejdsplads. Vi skal have fokus på lokale løsninger, der er skræddersyet til de udfordringer og behov, som eksisterer ude på de statens arbejdspladser. Derudover skal vi arbejde for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Ud over at gavne det enkelte medlem, så giver det plus på bundlinjen, så det er simpelthen for dyrt og uansvarligt at lade være.”
 
CFU og Finansministeriet påbegynder forhandlingerne umiddelbart efter nytår og forventer at indlede de afsluttende forhandlinger inden udgangen af februar.
 
For yderligere kommentarer kontakt Flemming Vinther, formand for CFU og OAO Stat, mobil 20 41 93 61.

Læs CFU's krave her
Læs Finansministeriets krav her 
Læs OAO's krav her

Om OAO:
OAO repræsenterer 29 medlemsorganisationer.

OAO er medlems-organisationernes fælles offentlige stemme i spørgsmål vedrørende de offentlige arbejdspladser.

Besøg os på http://www.oao.dk/eller se videopræsentation af OAO

Offentligt Ansattes Organisationer
Niels Hemmingsens Gade 12
DK-1153 København K

Tlf.: 33701300
Fax: 33701333
E-mail: oao@oao.dk
 følg os på Twitter | send til ven 
Copyright © 2014 OAO, All rights reserved.
Du modtager denne mail, da du abonnerer på OAO's nyhedsbrev.
 
tilmeld nyhedsbrev | afmeld nyhedsbrev | ret oplysninger